Kenya



  • Se flere billeder.

    Kæmpeelefant   ;Smukke blomster   Løvebrøl

    Klik og du får et større billede

    Kenya.

    I august måned for nogle år siden gik vores drøm i opfyldelse, vi var på safaritur i Kenya. Der var dengang helt roligt i landet, og vi følte os på intet tidspunkt utrygge.
    Vi fløj med Kenya Airways direkte til Nairobi fra Amsterdam.
    I Nairobi besøgte vi det store Kenyatta Conference Center, der er 28 etager højt, der var en formidabel udsigt over hele byen.
    GodmorgenAfrika er virkelig et kulturchok, her er farverigt, en intens stemning, lyset er fantastisk, og folk lever i nuet. Folk ejer ikke meget og transport foregår til fods. Her findes busser, mest udtjente safaribusser, som først kører, når de er fyldt op (læs: virkeligt stuvet sammen oven på hinanden) til gengæld billigt. Mange var på vej til arbejde i byen stuvet sammen på ladet af ældgamle lastbiler.

    På vej til Mount Kenya, vores første stop, kørte vi forbi små byer, der bestod af skure flikket sammen af alt muligt, træ, blik og plastic. Her blev handlet med tøj, sko, grøntsager og kød. Ved vejkanten sidder folk og sælger trækul og græsfoder til kvæg og geder. Ankom til Mountain Lodge, en hyggelig gammel bygning bygget i pagt med naturen ved et vandhul. Fra vores terrasse så vi de første aber, vandbøfler, vandbukke, vortesvin og elefanter.

    Netgiraf klik og du får et større billede Tidligt op næste morgen til overdådig morgenmad. Frisk frugt, ananas, papaya, melon, passionsfrugt, brød, æg, pandekager, yogurt og kaffe, the. Så startede den 225 km lange tur til Samburu Lodge. Nu blev vejen rigtig dårlig, vi blev virkelig "rystet" sammen. Vi kom igennem et område med meget store opdyrkede arealer, der var ejet af tidligere engelske officerer, der havde fået jorden som tak for deres indsats i krigen. De indfødte måtte nøjes med at dyrke den jord, der lå mellem vejen og markerne. Det gjorde de så, her var både kartoffel og kålplanter. (Måske forstår man deres utilfredshed med det).

    Vores hytte i SamburuVed ankomst til Samburu Lodge velkomst med varme vaskeklude (skønt efter alt støvet) og dejlig passionsjuice. Her blev vi indlogeret i en dejlig stor hytte med udsigt til floden, hvor krokodillerne lå og ventede på bytte.

    Om eftermiddagen startede vi på vores første game drive. Vi så impalaer, vandbøfler, små dik dik hjorte, vortesvin og vi kom helt tæt på en flok giraffer, kun 2-3 m, meget flotte og graciøse. Det er netgiraffer, der er i Samburu med den skarpe aftegning. Vi så elefanter, og en hunløve, der jagede en flok zebraer. Den brune flod, læg mærke til elefantenDramatik ved floden, da den ene safaribus kørte fast i sandet og vi måtte trække den fri. På vej tilbage kom en drægtig hunløve lige imod os. Derudover så vi maraboustorke, gulhalsede blishøns,og frække gimmykatte.
    Efter en dejlig middag, kaffe på den overdækkede terrasse med udsigt til krokodiller og den bruneflod. Servicen er i top, alt bliver gjort for os. Stilheden og stemningen er utrolig. Natten er kulsort med en meget flot stjernehimmel.

    Næste dag blev vi vækket kl. 05.30. startede på Game drive til Buffalo springs reservatet. Her var bavianer, der jagtede hianden, og elefanter med baby. Oryxer(stor gaxelle med lige snoede horn)selv løverne frygter deres lange horn. Giraffer guffede morgenmad i akacietræerne. Her er også nogle sjove træer, der kaldes sausage trees, frugterne ligner pølser - derfor. De blå blishøns gik og rodede i jorden, her var også girafgazeller, der rejste sig op på bagbenene for at nå bladene.
    Kl. 8.30 retur til Samburu Lodge til overdådig morgenmad.

    Kvinder i landsbyen Senere gik turen til en Samburu landsby, hvor høvdingen, en slags borgmester for flere landsbyer fortalte, at der boede 59 mennesker i 7-8 hytter, heraf 25 forældreløse børn. Vi var på besøg i en af deres manyattaer, der er bygget over et skelet af grene, udfyldt med komøg. Høvdingen, havde kun 1 kone og 3 børn, ellers er det almindeligt med flere koner, men han ønskede, de skulle gå i skole, i stedet for at vogte geder og kvæg, en fremskridtsvenlig mand.
    Skolerne drives af missionærer og kirken, og det er dyrt at gå her, efter deres målestok. De var klædt i farvestråelende dragter med mange perlerækker (sikkert til ære for os).

    Om eftermiddagen igen Game Drive. Denne gang sad hjertet helt oppe i halsen, idet det lykkedes os at komme helt tæt på en leopard, kun 2 m fra bilen. den dukkede pludselig op mellem nogle klipper, det smukkeste og mest graciøse af alle Afrikaskattedyr.
    Næste dag igen 2 Game Drives, hvor vi så impalaer, gazeller, giraffer og elefanter. Pludelig vender Robert bilen, og kører tilbage, hvor vi så hele 5 hunløver, der lå på spring efter vildt.

    Efter morgenmad var der arrangeret en vandretur op på det nærmeste bjerg, anført af 2 guards fra Kenya Wildlife Protection. med skudklare rifler. En hård tur i stegende hede, ingen stier, så vi klatrede imellem de modbydelige torne fra akaciebuskene.Belønningen kom på toppen, med en formidabel udsigt til den brune flod, der snoede sig igennem landskabet.
    gepardOm eftermidagen på den åbne savanne opdagede vi en gepard, der lige havde nedlagt en Grants gazelle. Den var så smuk med sine mørke pletter og tårestriber fra øjnene.Godt i gang med gazellen ænsede den ikke en zebra, der gik tæt forbi den.
    Efter middag var der arrangeret bål på masaierne danseplads. En enestående stemning, at sidde i rundkreds under den flotte og klare stjernehimmel.

    Næste dag kl. 5.30 startede vi på den lange tur til Nakuru Lake ad meget dårlige veje. Vi kørte gennem tørre områder og gennem små byer, som kun består af nogle små blikskure, alt ubeskriveligt fattigt. Efter Nyahururu skiftede landskabet karakter. Nu var her meget grønt og frodigt. Her blev der dyrket kaffe, the, og vi så marker med ananas og majs. Folk var velklædte og rene og mange havde cykler.
    Personbiler så vi næste ikke, kun overfyldte busser og lastbiler. Her boede vi i NakuruAnkom trætte til Nakuru Lodge, som ligger dejligt - højt oppe over søen med udsigt til det betagende syn af 100.000 vis af lyserøde flamingoer.

    Efter 2 dage i Nakuru startede vi turen til Masai Mara, en køretur på 280 km. Vi passerede flere sodasøer med flamingoer. "
    Efter Naivasha kom vi til Great Rift Valley, en kæmpe jordforskydning, der er over 6000 km lang og strækker sig fra Jordan til Mosambique.
    Her kørte vi gennem frugtbare områder, hvor der dyrkedes kaffe, the, majs og kartofler. Helt tydeligt et mere velkavende område, her var mange på cykel og ikke så få personbiler.Vi stoppede i Nanok - Masaiernes hovedby.Nanok er en ret stor by, men ligner slet ikke, hvad vi forstår ved en by. Gaderne er ikke asfalterede, der er ingen fortov. Husene er flikket sammen af blik, brædder etc., og her har folk deres små butikker, hvor der sælges tøj, sko, og dagligvarer, Mange butikker består bare af primitive træstativer, der står i vejkanten, hvor der falbydes varer af forskellig art.
    Vi ankom til Keekorok Lodge, som er den ældste Lodge i Kenya, blev som sædvanlig modtaget med kølig læskedrik og superservice. Vores hytte på Keekorok Lodge
    Et dejligt sted. Vi fik en dejlig hytte med udsigt til parken.


    Næste dag - en meget smuk morgen med flot solopgang. Vi så luftballoner, der startede deres tur over savannen, et flot syn. Elefanter stod som silhuetter mod morgensolen, små og store mellem hinanden.
    AkacietræVed eftermiddagens Game Drive, var savannen næsten støvsuget for dyr. Forklaringen kom sidst på turen. En stor flok løver kun 20 m fra bilen. Vi talte 13 styk. Der var 2 store hanløver, desuden flere voksne hunner og 6 løveunger af begge køn. De var meget aktive legede på en lille høj. En unge var nysgerrig og kom tæt på vores bil, men straks kom løvemor frem, men ungen var ulydig, rullede rundt i græsset, så moderen opgav og gik tilbage til gruppen, nu fulgte ungen efter.

    Næste dag var vores sidste dag på safari, vi kunne sove længe helt til kl. 6.45. Denne dag skulle vi nemlig på heldags udflugt til Mara floden med madkurv og drikkevarer.
    Gnuer på vandring Efter at have kørt få km så vi tusinvis af gnuer på vandring, de går i en lang række, den samme vej hvert år. En stor hunløve lå på lur i det høje græs, den havde masser af tålmodighed, så vi kørte videre.
    Da vi nærmede os Mara floden, så vi masser af gribbe, der kredsede i luften. Døde gnuer i mara floden Der lå døde gnuer i floden, lugten var slem, og både gribbe og krokodiller får sig et festmåltid her. Længere væk ved Mara floden gjorde vi holdt et sted, hvor der var en stor gruppe flodheste. De er enorme og pruster fuldstændig som en hest, når de dukker op af vandet. Videre mod vest nåede vi den rigtige savanne, hvor Serengeti sletten starter. Her var endeløse vidder med næsten ingen græs. Flodheste ved mara floden Et andet sted ved Mara floden lå flodheste og solede sig på bredden. Døde gnuer sejlede forbi i vandet, her overlever kun de stærkeste.

    Lidt længere oppe ad floden spiste vi vores fine madpakker, siddende på tæpper ved floden. En helt fantastisk oplevelse. Solen bagte, fuglene hoppede rundt, gule, blå og mangefarvede og flodhestene dykkede op og ned.
    På tilbagevejen havde løven, der lå på lur i græsset nedlagt en gnu, som var delvist ædt. Løvefamilien lå og sov i græsset efter måltidet. Mætte og dovne.

    Restauranten Vel hjemme i Keekorok fik vi vores første tropiske regnskyl, rigtig voldsomt, men det varede kun kort. Trist, det var vores sidste dag på safari, det har været en kæmpeoplevelse.

    Afrejse fra Keekorok kl. 07.00 næste morgen - 6 timers kørsel til Nairobi. Ved indkørslen til Nairobi kørte vi igennem et meget fattigt slumkvarter. Her flød med affald og stanken var slem.
    Masser af mennesker på gaden, det var jo søndag, tid til familiebesøg. En gammel bedstemor forettede sin nødtørft på gaden. Her er ingen kloakering og indlagt vand.
    Videre mod forstaden " Karen" opkaldt efter Karen Blixen. Her var der langs vejen mange værksteder med udstilling af møbler i det fri.
    Karen Blixens hus
    I "Karen" bor de velhavende. Her var blomstrende haver, store flotte villaer med vagter foran og hegn omkring.
    Vi ankom til Karen Blixens farm, der nu er museum. Huset er ikke stort, men meget charmerende. Der er spisestue, dagligstue, 2 soveværelser, badeværelse og et ret stort udhus med køkken, her må "Kamante" have regeret. En stor smuk park omgiver huset og den gamle kaffemølle, der stadig er intakt.Parken ved Karen House Udsigten til Ngong Hills er der stadig, men delvis dækket af de andre ejendomme. Det er svært at forestille sig at ejendommen har ligget langt uden for Nairobi i 1920erne.

    Efter frokost, der bød på både Eland antilope, struds og krokodille, af sted til lufthavnen, hvor turen nu skulle gå til Mombasa. Vores Chauffør fik sine velfortjente drikkepenge, som skulle gå til skolepenge for hans børn.Vi havde en flot flyvetur til Mombassa, med kig til Afrikas højeste bjerg - Kilimanjaro, der stak højt op gennem skyerne, med sne på toppen. Efter landing i Mombasa lufthavn, der er meget ny ogmoderne, slog den varme, fugtige luft os i møde, her er rigtig varmt, selv om aftenen.
    Efter at have kørt et godt stykke, fik vi endnu et kulturchok.

    BomboluluVi kom igennem forstaden Bombolulu. Ubeskriveligt fattigt, snavset og usselt, med affald og mudrede gader.Men folk så smilende og glade ud, de hutler sig igennem med handel og serviceydelser. Foran deres små handelsboder er varerne stillet fint op - tomater og kartofler i pyramider, kålhoveder på trækvogne og tøj og sko, (som ser ret brugt ud) på række og geled.
    Hotel Travellers Beach - Lounge

    Vi ankom til vores hotel Travellers Beach kl. 21.30. Et stort flot hotel direkte til stranden.Hotel Travellers Beach

    Den næste dag var ren afslapning. Vi fik os anbragthelt neder i haven med udsigt til det Indiske Ocean. Beachboys bragte hynder og alle de håndklæder vi ville have. Spisekortet blev bragt og frokosten serveret her ved stranden, (Vi kunne lige holde det ud).Stranden ved Det indiske Ocean

    Her er et kraftigt tidevand med 5/6 meters forskel. På stranden falbyder kameldrivere tur på de stakkels dyr, der er meget utilfredse når turister skal op. En ung mama solgte kaffe fra en termokande, en anden med babyen på ryggen solgte bananer. Her var nok at se på til en hel dag.

    Mombasa*s vartegn - kæmpe stødtænderDen næste dag i Mombasa bød på byrundtur. Vi startede på det lokale marked. Vi gik igennem kødmarkedet med levende høns og haner. Derefter ind hvor de solgte fersk kød. Fårehoveder hang ned fra loftet sammen med kamelben, og indvolde lå fremme i den bagende sol. Der stank, men handlen gik livligt, utroligt de ikke bliver syge. Herefter til det dejlige grøntmarked, hvor alt var frisk og lækkert.

    Efter markedet kørte vi til Fort Jesus, et gammelt fort fra 1100 tallet. Ved den gamle haven lastes stadig med håndkraft. 50 kg op på ryggen og så i løb ned til skibet, virkelig hårdt.

    Vi besøgte det store Akamba værkstedetAkamba værksted et kooperativ, hvor flere hundrede mænd sidder i små hytter og skærer kunsthåndværk. hver hytte har sit speciale.
    Den sidste dag i Mombasa pool/badedag, dejlig middag og pakning til hjemturen.

    En rejse med store oplevelser, den bliver svær at slå.


    Til toppen